Ferieidyl og overflødige måneder

En undres

Må jeg godt spørge hvem der opfandt januar og februar? Det er de mest ligegyldige måneder på hele året, og de tjener absolut INTET formål.

Jeg får altid vild udlængsel, kombineret med en konstant tilstand af mumie/zoombie. Jeg talte i går med Robert om det der med at have lyst til at hive pløkkerne op, og skride fra hverdagshjulet. Altså som i flytte fra Danmark. Leje lejligheden ud og bosætte sig i New York for 1 års tid. Jeg ved jo godt at det desværre ikke kan lade sig gøre, da der er 2 børn at tage hensyn til, men drømmen om det gør det ikke mindre attraktivt.

Meget belejligt spurgte Maria mig så, om vi ikke snart skulle tage på en tur sammen, som vi faktisk har haft aftalt siden vi gik på efterskole, men som vi aldrig har efterlevet. 2015 bliver året hvor vi gør det. Kun 15 år forsinket. (15 år – det lyder vildt når man skriver det). Vi blev enige om at det skal være et sted hvor man kan shoppe, få en sjus, men også noget historie. Derfor har vi valgt London. Jeg har aldrig været der, men Maria derimod har boet der i hendes yngre dage. Robert har faktisk også boet nogle år i London, men det er som om han ikke har den vildeste trang til at returnere? Nu skal vi bare lige finde en dato der passer os begge og så er der afgang. Glædning jo!

Min familieferie er også ved at falde på plads. Altså den med Rob og de små. Vi har valgt det dejligste sted i Østrig, som byder på alt hvad vores luksus hjerter begærer, og så er der sørget for det hele. Når man vandrer i bjerge hver dag, er man træt ind i en anden verden, når man kommer retur til hotellet om eftermiddagen. Derfor passer det de voksne godt, at der er sørget for alt, så hysse Hanne & Hans ikke behøver poppe op og ødelægge feriefreden, når alle er smadrede.

Idyl, yes?

Det bliver jo et ganske fornuftigt (okay styrrelse), et mega fedt år og der er masser at se frem til. F.eks. skal jeg om lidt have en hel weekend med Robert, hvor vi skal træne, på udflugt, arbejde og kysse. I need! I morgen skal jeg have en hel eftermiddag og aften med Sarah. Det i sig selv er jo værd at tænde bordbomber for. Om nogle uger skal jeg på dinnerdate med Maria og om nogle yderligere uger, skal jeg på endnu et spaophold med min mand.

Turen går ikke til Ystad denne gang, men derimod til Skodsborg kurhotel. Jeg forestiller mig dog at alt er i samme koldskålsstil som i Sverige

Alt er godt. Det kan bare være så svært at se klart, når det er mørkt hele tiden og ens hjerne fryser. Læs: det her vejr lammer min lille krop.