Villigt ufrivilligt rygestop og chokolade med mint (der knaser)

Hvad er en rigtig familie?

IMG_3796-0.JPG

Jeg har f.eks. tænkt mig at hive hele banden med herhen – snarest!

Så blev det tirsdag. I en lige uge vel og mærket. Det betyder at børnene skal retur til deres mor, og være der de næste ni dage. Robert sagde i går, at han synes det går så stærkt når vi har dem, og at vi aldrig rigtig når at ryge ind i en hverdag. Det affødte en lang snak og en masse tanker.

Nu er vi jo en splittet familie. Forstået på den måde at den klassiske familiekonstellation med far, mor og børn i skøn samhørighed, ikke eksisterer. Vi er derimod en velfungerende bonusfamilie, hvor far, bonusmor og børn er glade og tilfredse. Jeg ser vores sammensætning som en familie. Når vi har ungerne hos os, er vi en velfungerende familie, i en moderne ramme.

Vi har børnene fra torsdag til tirsdag. Det vil sige at de fleste af dagene er gjort op i weekend. I weekenden vil de små gerne lege med kammerater, på Byggeren, i skøjtehallen eller andre aktiviteter, der ikke nødvendigvis involverer Robert og jeg. For sådan er det jo med kids – også når man lever i to familier. Selvom Rob og jeg har ungerne mindre tid end deres mor, skal deres liv jo ikke afbrydes fordi vi skal have intenst samvær hele tiden, når de er hos os.

Den store lavede en bemærkning til faren for nogle weekender siden, om at hun ikke synes vi laver nok ting sammen. Hun savner ’de gamle dage’, hvor weekenderne var fuld af samvær på legepladsen og andre fællesbeskæftigelser. Da han spurgte hende hvad ’gamle dage’ var, blev det tydeligt at det var tiden pre-Ninna. Han forklarede barnet (til min store respekt og kærlighed), at dengang var han jo alene med dem og kunne give dem al hans opmærksomhed.. men at nu er jeg her jo, og mig vil han også gerne bruge tid og opmærksomhed på. Og at han i øvrigt synes vi laver ting sammen, alle sammen. Jeg tror det hænger sammen med, at lige præcis dén lørdag, var der ingen veninder der kunne lege, for første gang i 100 år. Hendes lillebror derimod, havde en legeaftale og jeg tænker at hun har storkedet sig med sig selv. En ting der er lidt uvant for hende. Robert forklarede hende samtidig, at både hende og brormand jo selv beder om at få legeaftaler når de er hos os.

IMG_3798.JPG

Jeg glæder mig til sommerhus og samvær i august

Det jeg prøver at sige er, at selvom vi er en splittet familie, er vi stadigvæk en familie og der skal ikke laves særlige regler når vi er sammen. Ungerne skal fortsætte deres liv som normalt, når de rammer Nørrebro og samtidig have en forståelse af, at de bare ér færre dage hos os. Vi har prøvet at forklare dem, at man må prioritere her i livet. Hvis de gerne vil være sammen med deres venner i stedet for Robert og jeg, betyder det at de ikke kan køre klagesangen om at der er for lidt samvær, i det sekund de keder sig eller mangler underholdning. Hvis man gerne vil lege med Frederik hele dagen, kan man ikke blive knust over at der ikke er tid til at blive klippet, når man kommer hjem. Det har konsekvenser når man træffer valg og det er de ved at være gamle nok til at få forklaret – i børnehøjde bevares.

IMG_3797.JPG

Kærlighedsbrev fra den største af de små

Jeg ønsker at det skal være naturligt, når vi har børnedage. At vi laver noget alle 4, når muligheden og lysten byder sig. Sådan er det jo også i uspolerede familier. Der er man heller ikke sammen 24/7, så snart klokken slår weekend. Hvis der går en god film i biffen, tager vi i biffen. Hvis vejret er til det, smutter vi nogle gange på legepladsen eller i Dyrehaven. Hvis vi har lyst til at gå ud og spise, gør vi det. Hvis der skal bages en kage, bager vi en kage. Alt sammen noget som gøres hvis alle mand har lyst, tid og overskud.

Vi skal være sammen et helt liv fra nu af. Vi når nok det hele.

2 kommentarer

  • Simone

    Jeg faldt lige over det her (lidt ældre men) super vigtige og rigtige indslag. Normalt kommenterer jeg ikke på din blog, men det her indslag fortjente virkelig en skriftlig applaus! – for hvor har du bare ret i, at det skal fungere og føles så naturligt som muligt uanset om børnene er det ene eller det andet sted. Jeg er selv skilsmissebarn (hvor det er gået galt med den blandede familie, vel at mærke..) og har virkelig haft gavn af at læse din blog og se det hele fra dit perspektiv. Så tak for det her indslag, alle dine andre indslag og din måde at sige tingene på 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Jeg bliver så rørt. 1000 tak for den her melding – det betyder virkelig meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Villigt ufrivilligt rygestop og chokolade med mint (der knaser)