Villigt ufrivilligt rygestop og chokolade med mint (der knaser)

Need I say more?!

Holy smoked salmon, det er mandag hva’? Jeg vågnede med samme fornemmelse i kroppen, som en alkobelastet på afvænning. Jeg måtte slæbe mit legeme ud af sengen og svæve over mig selv, mens jeg fulgte påklædningsprocessen. Selvfølgelig regnede det (!!), så jeg måtte trække i mit yndlings hadeoutfit (regntøj, ja) og tæske hjulet i gang på min røde ganger.

Jeg har siddet i møde det meste af dagen og brugte den sidste time af min arbejdsdag, på at battle den gode og den dårlige træningsånd, der var meget uenige om jeg skulle slæbes over og straffes, eller om jeg skulle hjem og straffe min sofa. Den gode (eller onde?) vandt og jeg fik på mirakuløs vis tilbagelagt 6,5 km’s løb og noget vægttræning oveni.

Selvom jeg synes det er ret svært at komme afsted til træning for tiden, bliver jeg så glad når jeg kan se resultater. Armene begynder ENDELIG at falde på plads

Efter træning strøg jeg direkte hjem og overtog de små, så Robert kunne komme ud og drible med en bold. Nu sidder jeg helt paralyseret og skal tage mig sammen til at lægge tøj sammen, gå i bad og andre praktiske platting. Jeg har allermest lyst til at kværne den plade chokolade med mint, der ligger i den rare kurv i skabet, sætte en dum film på og slumre mig selv fedtet.

Der  er i øvrigt sket noget efter jeg var syg for et par uger siden. Jeg har slet ikke lyst til at ryge mere?! Nu røg jeg ikke særlig meget til daglig før sygdommen, men min lyst er helt væk nu, hvorfor jeg har valgt bare at lade værre. Det er egentlig ikke fordi jeg har gået med et ønske om at stoppe. Jeg elsker at ryge og synes det er hyggeligt, men når jeg nu ikke har lyst – så gør jeg det heller ikke. Tænk bare hvis man kunne have det sådan med snoller, hva? Sålom!

Noget af det bedste ven rygningen. Min elskede Dunhill lighter, som jeg har fået af min mand