Conchita Wurst og brun ost

Fra Kick-off 2013 – jeg drikker sjældent øl?!

Tilbage på work. Fedt når det første man får og vide er: ‘kæft, du ligner lort mand’. Tak, jeg føler mig ellers som Conchita Wurst (Nej). Ønsker lidt jeg blev hjemme i min seng, sammen med Robert. På den anden side – jeg skal jo i gang og jeg fornemmer ligesom at det her hoste helvede jeg befinder mig i, ikke går over ved at jeg ruller mig sammen som en tiger roulade (åh!), hjemme i høkassen.

Jeg var også ved at fnat i går da vi kom hjem. Jeg var stadig skidt, men havde det ikke længere som om nogen var i gang med at hive hvert et hår på min krop ud med en pincet, et efter et. Sådan havde Robert det til gengæld – stakkel. Jeg nissede derfor lidt rundt og agerede hyggelig fængselsbetjent.

Sidst på dagen gav jeg op og tog over og trænede. Det var en virkelig syret oplevelse. Lidt som at være bagstiv efter en Roskilde festival – lyset er tændt, men der er ingen hjemme. Men det var rart at svede og mærke at der stadig er muskler i spaghetti strimlerne (arme, ik’?).

Jeg har tænkt mig at gøre endnu et forsøg med træning i dag og så skal jeg hjem i seng. Jeg er lige så træt som et alderdomshjem og selvsagt lige så træt af at have det, som om jeg er statist i en virkelig langsom film.

På fredag drager jeg til Norgeland. Mit firma er ejet af et norsk firma og hvert år hiver de os på til en hel dags seminar, der munder ud i et fest orgie om aftenen. Det plejer at være ok sjovt, men lige nu virker det frastødende at stå op kl. 05 fredag morgen, for at tage et fly til landet hvor brun ost er en delikatesse. On the bright side har jeg kjolen til festen. Den fik jeg jo ligesom ikke brugt i lørdags (jeg mangler stadig et stykke af mit hjerte for ikke at have været med til den fest) og ASOS fandt endelig min adresse.