En kærlighedserklæring

7 gange sovning igen

Nu har jeg kørt efter madplanen i 1 uge. Det.er.rart! Ikke så meget at der står hvad jeg skal spise, for det er ikke fordi det er udpenslet ned til mindste gulerod og det er også kun som et støtteben, indtil jeg er tilbage i rutinen – som kommer hurtigt, skulle jeg hilse og sige. Det er mere energien der følger med.

IMG_3466Lunch

Især det at få morgenmad har jeg en fest over. Jeg kan tydeligt mærke forskel… sidst på dagen. Ikke nær så kørt over og klemt som en tube mayo. Når det så er sagt, har jeg brug for mine to stykker chokolade om aftenen, hver aften!! (skulle det ikke også være godt for hjertet, eller noget?). Man skal godt nok lige stå lidt før op, for at forberede det der morgenmad, men det er faktisk ret hyggeligt lige at have lidt tid med Robert, inden dagen drøner derudaf. I morges havde jeg morgentræning, og der venter jeg altså til efter jeg er færdig med at spise, ellers skal jeg jo stå op midt om natten!

Hele processen bliver selvfølgelig også en del lettere, når man lever sammen med en, der ikke er grøntsagsfornægter og som godt selv kan trylle et frodigt måltid frem.

IMG_3463Dinner

Jeg glæder mig dog til at komme hjem og svælge i hjemmebagte boller med tandsmør, de der lange guldkarameller fra Quality Streeten, rødvin, nutella, frikadeller, sovs, kartofler, lasagne (Robert har bestilt min mors lasagne en af dagene – ingen klager herfra) og… okay, jeg kunne blive ved, men stopper før tasteturet bliver oversvømmet . Det hele skal indtages i nattøj, varme sokker og skylles ned med kaffe foran flimmeren. Kom nuuuuu!

IMG_1601

This!

IMG_1831…. and this!

Jeg har dog lokaliseret et gymnastiksted, hvor jeg har slået en handel om en uges træning af med dem. ‘Ja jaaa, det er da iiiingen problem’, sagde de, da jeg ringede og spurgte. Og det er det vitterligt ikke. Vi har fået lov at træne i 1 uge for 200 kr., for begge to! Den var aldrig gået i København. Der havde man fået lov at betale 200 kr…. pr. dag!

I aften skal jeg til ansigtstrylleri og tænk jer – jeg skal kun sove 7 gange mere, så sker det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kærlighedserklæring