Tag noget pis på dine børn - og sig stop!

Lemminger og mådehold

Gaver

Der er så mange flere gaver, men de kunne ikke alle være med på billedet. Pænt ik?

Hej lille mandag, så var du der igen. Faktisk er den her mandag slet ikke så slem endda. Jeg har tilmed læderbukser på i dag (læs, det kræver en lille smule overskud, at trække i en død kalvs hud).

Kl. 15 forvandles min arbejdsplads til julestue, med æbleskiver, varm kakao, slik i bunkevis, gløgg, mussetrapper, juletræs pyntning, børn, gaver og you name it. Det er som sådan ikke noget jeg sidder og tæller ned til, men jeg modtager med kyshånd en forkortet arbejdsdag på en højhellig mandag, midt i december.

Poser

Der er købt latterligt stort ind til den årlige juledag

Jeg agter at fremtrylle en nisse fra den samlepakke, jeg købte i Panduro Hobby i fredags og ellers forsøge at gå mod strømmen af lemminger der kaster sig i sukkerafgrunden.

Jeg vil godt lige understrege, at jeg på ingen måde er hellig eller kalorie fornægter (for det kan vist godt lyde sådan i disse dage). Det er jeg virkelig ikke. Jeg prøver bare at dosere mine rater lidt. Jeg vil, som før nævnt, gerne kunne gå ind i 2015 med en røv der vender opad og et maveskind der ikke minder om hjemmet for en kænguru baby. Jeg vil også gerne kunne skeje skråt i juledagene og mæske mig i nougat, drikke sovs af kanden, svælge snaps fra flasken og straffe diverse juleborde. Hvis de to ting skal kombineres, bliver jeg nødt til at holde lidt igen her i de indledende runder. Jeg er desværre ikke velsignet med en af de der kroppe, der mester at selvdestruere flæsket fra saddeltaskerne, før det har sat sig. Derfor også den øgede træningsindsats.

Ugen bliver dejlig. Jeg har ikke de store planer, og der er heller ikke alkohol på bunden af kikkerten, hvilket øger mit, i forvejen stigende overskud.

Jeg fik pakket julegaver ind i lørdags (4 timer tog det!!), så det er til en side, lige såvel som projekt klædeskab (der nu er gaaaabende tomt). Det ældste øglebarn blev lykkelig. Jeg sortede og donerede det bedste til hende. (Så var det heller ikke helt så hårdt, at kyle så meget til siden).

Nu må i have mig undskyldt. Jeg har en julestue der skal køres i stilling.

Kugler

Læs i øvrigt med i morgen, hvor jeg letter på en kogende keddel af sure opstød.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag noget pis på dine børn - og sig stop!