Heksens krystalkugle

Bonus Bedster

IMG_0499De to bedste Bedster

Da der kom to børn ind i mit liv, kom der automatisk også to børn ind i min egen families liv. Jeg kan huske da jeg ringede hjem og fortalte min mor, at jeg var mere forelsket end der er stjerner på himlen og at jeg på ingen måde prøvede at skjule, at Mr.Marvelous havde 2 børn. Jeg tror mest hun prøvede at absorbere nyheden om, at jeg havde fundet manden i mit liv, og at jeg havde tænkt mig at bruge resten af mine dage på ham, efter kun 1 uges kendskab.

Hverken min mor eller far, har på noget tidspunkt i processen stillet spørgsmålstegn ved- eller rynket på næsen af det faktum, at jeg fra 2012 til 2013 blev bonusmor ved ét enkelt trylleslag. Hvorfor skulle de også det, vil mange sikkert spørge? Og ja, hvorfor skulle de det? Jeg tænker bare det må være vildt som forældre, at deres datter ringer hjem en dag og fortæller, at hun har fundet The one and only incl. to stk. only ones. De kunne jo lige så vel have valgt at kaste redningskransen ud og forsøgt at trække mig på sikker grund, væk fra et skib med en stor last af ansvar. Men det gjorde de ikke.

De har taget K&G til sig som en del af familien, fra den dag de kom ind i mit liv. De får jule- og fødselsdagsgaver på lige fod med alle andre, der tilbydes pasning, udvises omsorg og lige så vel som jeg betragter dem som mine bonusbørn, betragter min far og mor dem som deres bonus børnebørn. Det er da ihvertfald min egen fortolkning af konstellationen.

Det gør mig glad og stolt at mine forældre viser- ikke kun mig, Robert og børnene, men også alle andre omkring os, den kærlighed og respekt de gør, ved at tage dem til sig, som de har gjort.

De små er heldigvis også fan af deres bonus bedster. Den ældste synes det er en fest at være hjemme ved mine forældre og nyder at blive forkælet af min mor. Den bette hygger sig med min far og diverse dyre udstillinger og den selvkremerede rotte, Elias, ude i skuret. Yes, min far er jæger typen og besidder et arbejdsværelse med flere udstoppede, døde dyr, end der findes shawarma shops på Nørrebro. G nyder at glo på de store skabninger… i dagslys. Det der med at sove blandt dem, bliver alligevel for meget for den lille mand.

 

The natural cremated body of the vild living rat named ElliasElias den selv kremerede rotte

Jeg bliver varm i maven, når jeg tænker på at også dér er K, G, Robert og jeg en vellykket bonusfamilie. Det kunne have set så meget anderledes og træls ud. Nytårsaften bliver et hit uden lige, det er jeg sikker på og jeg fyrer en lynkineser af i mit eget sind, over at både mine to producenter, min livsmakker og mine bingobørn, lader til at synes lige så godt om ideen som jeg. Hurra for fanden!

Nu skal jeg have ro. Mine øjne og min body har været en lukket fabrik i dag. Ikke engang en tur i dødsvognen kunne sparke dørene ind. Vi må da håb’ det blir’ bæder’ i morn’.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heksens krystalkugle