Undskyld. Jeg taler ikke cykelhjelmsk

Nr. 1 af maaaaange

Jeg kom til at gå i seng kl. 06.30 i morges. Virkelig dumt altså. Robert og jeg kan bare ikke finde ud af at gå i seng, når vi kommer hjem fra fest.

Vi startede hjemme med Brombær Juleps og virkelig god mad, bare os to. Imens vi skiftedes til at agere sjusmeister, kørte vi en form for musikleg. Vi havde begge fundet på nogle kategorier og skulle så hver finde en passende sang. ‘Bedste partynummer’, ‘minder dig om din barndom’, ‘vores nummer’ osv. Det var virkelig skægt – prøv det lige.. der følger ret gode historier med. Inden vi skulle videre til kandidat fest, kom Roberts lillesøster og mand op til en sjus og en sang.

 

Normalt er jeg ikke typen der flasher hvad jeg spiser. Mm. det er kager. Men dén her salat vi fik bokset sammen, fortjener både et billede og en medalje . Den var i øvrigt også god i nat… og i morges

Vi nåede ikke at være til festen særlig lang tid. Vi røg i noget dobbelt espresso med tilhørende whiskey vogn, på en nærliggende café og derfra videre til drinks sammen med en af mine veninder med date. Vi endte hjemme i hendes stue med fællesdans og simultan snav. Så hyggeligt. Kl. 02.30 var Robert og jeg ved at blive blæst hjem af en sibirisk døds kuldestorm, der selvfølgelig havde lagt gaderne taxa øde. Da vi endelig ramte reden, skulle vi lige have en nathue inden en god lur. Det blev en lang nathue. Traditionen tro kunne ingen af os selvfølgelig sove mere end 3 timer, så kl. 09.30 var vi i fuld gang med at vaske gulv og være voksen agtige.

Resten af dagen er brugt på at lege kluddermor i sofaen, som vi kun har løst når der har været mad involveret.

I is one lucky wife

Nåh ja, så var vi ligesom ude for at hente forsyninger tidligere. Det i sig selv var lidt som at lave en ironman barfodet på Grønland, men oveni det blev jeg også mindet om en helt speciel race af mennesker, som jeg aldrig fan af. Vi kommer cyklende på en meget bred og øde vej. Pludselig bliver der, bagfra, ringet vildt med en ringklokke. Jeg véd, allerede inden jeg vender mig om, at det er cykelhjelms befængt emsig type, der for mig at se, mest er ude på være irriterende for at få opmærksomhed. Da jeg læste ude på Østerbro, mødte jeg denne type cyklister mindst 5 gange på vej til skolen. Til sidst blev jeg så træt af at blive dinget unødvendigt af, at jeg begyndte at råbe hvad deres problem var. Ingen gav mig nogensinde et svar. Men én ting er sikkert. Det slår ALDRIG fejl. Vild ringen, masser af plads og ALTID cykelhjelm. Det er jo fint og fornuftigt at man vil have cykelhat på, jeg kommer bare aldrig selv til at gøre det. Nej, heller ikke når jeg får børn og skal statuere et godt eksempel. Jeg er den voksne, ergo – jeg bestemmer. Men hey, den kan vi tage en anden dag. Ps. så har jeg aldrig forstået de der cykelhjelme, der prøver at camouflere sig som en rishat, ridehjelm eller bøllehat. Det bliver den jo ikke pænere af. Heksens holdning.

Nu skal jeg kludre mig selv ind igen og glemme at djævlen kradser med sine små hove på mandags døren i morgen.