Eksen, Heksen, Faren og bøjle på tænderne

Brace-face. På rigtig mange måder bare en ret uheldig tid. Vi snakker 9.klasse her!

Mandag, hvor har jeg bare ikke savnet dig! Jeg vågnede i morges og troede stadig det var midt om natten. Desværre måtte jeg hurtigt sande, at den insisterende sirene af en hyletone, var mit vækkeur der brutalt flåede mig ud af min varme rede. Judas ur og Judas mandag!

Det er gråt og koldt og jeg har været groggy og mør hele dagen. Jeg ville have slået små hundehvalpe ihjel (sorry), for at få lov til at have haft en dag i hjemmet, med min kære mand. Never the less skulle det ikke være sådan og fred være med det så. Jeg glædede mig faktisk lidt til mandags træning i dødsvognen i dag, og en en omgang prygl kickstartede da også mit ellers slappe kødkadaver.

Den berømte dødsvogn. Det ligner jo lidt et tortur redskab, ik?

I morgen bliver desuden en dejlig dag. Min far havde fødselsdag i sommers. Han er en mand der har en stor, meget stor, forkærlighed for rock og blues (tak for det i øvrigt. Meget af min udmærkede musiksmag, skyldes en barndom fuld af fed guitar og smæk på trommer). Derfor var det lige til højrebenet, at han i fødselsdagsgave skulle have billetter til Rival Sons koncerten, tirsdag d.18/11, sammen med min mor, Robert og jeg. Vi starter med Schnitzel og rødvin på Kareten (old school dansk restaurant) inden koncerten, der bliver skudt af på Amager Bio. Jeg glæder mig til det. Både til kød, koncert og kærlighed. Onsdag har vi fri alle mand, og skal bare bruge dagen sammen på at dase. Bless!

Min hang til sjusser og kød, kan meget vel stamme fra min fader. SE hvad han tryllede frem, en gang i sommers. Et helt FAD med hjemmelavet schnitzel. Åh!

I morges ringede Robert og fortalte, at han havde talt med sin eks, der havde fortalt, at Gus har fået meldingen om at han skal have bøjle på tænderne efter sommer. Jeg synes det er vildt tidligt. Knægten går i 2.klasse nu?! Jeg har selv haft bøjle på. Togskinner, that is – med elastikker og indbygget ganebøjle, 7 tænder hevet ud, evige kontroltjek, opstramning, ugevis af flydende føde, 3 år og hele trumlen. Det var ikke sjovt, men jeg er ovenud lykkelig for mit ’perler på en snor’ tandsæt i dag. Fordi jeg selv har været igennem et langt forløb hos mulemekanikeren, havde jeg ret mange spørgsmål til Rob, om hvad der skal ske, hvornår. Min kære mand har aldrig haft bøjle på og har derfor selvsagt ikke samme viden, eller nysgerrighed til de små detaljer, hvorfor han heller ikke kunne svare på mine 100 spørgsmål.

Jeg skrev derfor til eks, og spurgte nærmere ind til det forestående forløb, omkring den bettes bisser. Hun skrev om hun måtte ringe til mig. Det sugede lidt i maven, for selvom vi ses hver anden torsdag, kender til hinanden og på en eller anden måde er en del af hinandens liv, har vi jo som sådan ikke noget med hinanden at gøre. Læs; det er ikke fordi vi taler sammen en til en. Men selvfølgelig måtte hun ringe og vi havde en god snak om hvad der skal ske, med den lille øgle.

Det var faktisk virkelig rart. Og meget voksent lige pludselig at tale med min mands ekskone, om hans søns tænder. Men ved i hvad? Jeg smider en lille tak afsted til familiesammenførings feen, for at det her kan lade sig gøre. Tænk hvis jeg var et småligt jaloux menneske, der ikke kunne tolerere, at min mand og hans eks taler fint sammen. Eller at hun var en egoistisk krampe, der ikke kunne sætte sig ud over tingenes tilstand, for hendes egne børns ve og vel. Eller min mand var en idiot der ikke kunne forstå, at jeg nogle gange kan have svært ved at stå midt i alt det her og forholde mig til hans forrige liv. Sådan er det heldigvis ikke. Vi gør alle 3 (føler jeg), vores til at det her skal fungere. Alle har det svært med konstellationen ind i mellem, andet ville være mærkeligt. Jeg synes bare, vi formår at holde personlige følelser ude af samarbejdet, som jeg faktisk tror er vigtigt, for at få det til at fungere optimalt. De frustrationer og irritationer man måtte have, må man jo forsøge at vende og diskutere med nogle andre i sin omgangskreds. Samtidig er jeg ret overbevist om, at skulle der opstå et problem der truer ’fællesskabet’, ville det blive bearbejdet og forsøgt løst, af os 3 involverede parter. Det håber jeg i hvert fald, af hele mit hjerte. Når alt kommer til alt, handler det om børnene og udelukkende om børnene. Det er dem, der er de uskyldige og dem der skal passes på. Derfor skal far og mor, bonusheks og bonustroldmand og whoever, død og pine opføre sig ordentligt, få samarbejdet til at fungere og bitche til nogle andre – VOKSNE, når tingene unægtelig er svære engang imellem.

Nu skal jeg have mig en skål müsli (wauw) og få styr på bulen, inden de voksne i mit liv arriverer i morgen. Og så skal jeg på hovedet i seng og håbe at jeg ikke vågner midt om natten, i morgen tidlig.