LA, Louboutin, Labre Ladies og Løbetights

Louboutin OG glimmer i samme ombæring. Jeg døde lidt, da Robert forærede mig dem

Selvom det er mørkt og handsker nu er en nødvendighed, hvis man vil undgå knækfrosne fingre ved endt destination, er der masser af små lyspunkter der får mig til at glemme min (normalt) startende vinterdepression. Den der forudbestilte LA tur til næste år, kan få det til at snurre i mine (varme) fingerspidser. Tanken om at drøne ud af Route 66 med solnedgangen i ryggen, verden forude og min hubby ved min side, kan sende selv den mørkeste mandag i skammekrogen. Den her uge skulle mine godter som jeg snatchede (okay, brugte 3 timer på at få fingre i) fra WANGxH&M kollektionen, også gerne ankomme til mig. (og Robert. Seriøst, de der løbetights Mr.Wong har lavet til mænd, sparker stramme jeans til hjørne)! Torsdag skal jeg genforenes med to særdeles dejlige damer, jeg har forsømt på det grimmeste, det sidste lange stykke tid og tanken om deres berigende selskab (og en kop vin) kan gøre timen i dødsvognen inden, til en tur i CandyLand (den STØRSTE slikbutik jeg nogensinde har været i. Det er næsten bedre end en tur i Louboutin butikken. Næsten). Og selvom jeg troede jeg var blevet kureret for min hang til krus med procenter i, sidst jeg var ude på togt, glæder jeg mig til at tage mit bedste antræk på min body, mine højeste stiletter på mine fødder og min mest glitrende taske under armen og nyde at jeg har en hel aften med en veninde, med hvem jeg aldrig løber tør for emner at tale om. Vi starter et mørkt sted med drinks, for så at bevæge os videre til et andet mørkt sted med mad… og drinks. Bless! At jeg så har både lørdag (på langs) og søndag, først i centeret (shit mand, We’ve become one of THOSE couples) og siden i biffen, sammen med min mand, exclusively, sætter bare en stor rød sløjfe rundt om hele gryden af lykkeligheder.

Så bliver det jo ikke flottere til en fredag aften – gør det?

Lille detalje, eller skal vi sige, stor lyserød elefant midt på bloggen, jeg har tumlet lidt med her på det sidste. Det er vigtigt for mig at påpege, at jeg på INGEN måder, med streg, kursiv og fed ved ingen, er ude på at være moralens vogter, den løftede pegefinger eller nogens dårlige samvittighed med mine skriblerier.
De emner jeg tager op og diskuterer, er 100% udfra egne holdninger og meninger. Jeg vil ikke agere bedrevidende Birgitte eller nedladende Nicole. Jeg håber alle der læser med kan forstå humoren, ironien og den personlige tilgang til alle de ting jeg tager op. Hvis man er uenig eller debatlysten, er jeg mere end åben og villig til at komme til tasterne.

Se lige de her dejlige damer

Og så. Her til sidst. TAK for hævled, for at i læser med. Det gør mig gladere end i ved, at i har lyst til at læse det ævl og kævl der bliver presset ud af mine hjernebaner.

Nu skrider jeg hen og bliver tortureret lidt i face.