Selfie queen – who me?

Jeg drømmer mig allerede tilbage til de dage, hvor man kunne cykle på arbejde sådan her

Okay, jeg har altid betragtet mig selv som typen, der går langt uden om selfies. Udenom på den måde, at jeg ikke er typen der praktiserer denne nymoderne form for selviscenesættelse. Jeg må jo bare indrømme, at jeg har taget fejl. Ret så meget fejl.
I forbindelse med, at jeg har startet den her blog hvor jeg også smider billeder op, har jeg gennemgået mit billedebibliotek – gentagne gange. Bevares, der er overflod af Robert portrætter, kage close ups og pæne sko (som ikke står i mit skab?), men mit eget blonde jeg optræder altså ganske ofte. Ikke på trutmund ‘bedst i profil’ måden, men mere på ‘fra top til tå’ måden.
Jeg ligger aldrig nogle af de her billeder ud til skue, hverken på min instagram eller facebook, så hvorfor er der så mange? Gennemgående for de her spejlbilleder er, at de kun er taget på dage der er bedre end dem, hvor det pisker ned udenfor og jeg skal påføre mig det antræk der får mig til at ligne en undsluppen gøgler på tur med truppen (regntøj, ik?). Særligt er der mange fra i sommers. Og måske er det derfor de er der? En reminder til de dage hvor alt er sort, der er lang tid til man igen kan have (i det mindste) bare ankler og man ligner en karakter fra Avatar, om at holde ud og tælle ned til luften dufter af nybagt brød igen og varme trappesten er de bedste steder, at sippe hvidvin og kysse natten væk. I øvrigt. De her billeder er sjove at have om 40 år, når jeg er 70 og har børn og børnebørn (og hud der minder om en indtørret tepose), der spørger hvordan jeg så ud i mine unge dage.

…. og tage til træning uden at pakke sig ind i jakke og handsker

Den her weekend har været en af de bedre. Dobbelt dødstræning efterfulgt af kaffe med Maria, (hende med hvem jeg deler bonusmom titel), kvalitid med alle min orger (læs øglerne og deres far). Vi har både set Ringenes Herre (de andre har, jeg fandt ønsker til jul imens. Skævmundede hobbitter gør bare ikke noget for mig) OG Harry Potter, som til gengæld var på min opfordring (det er bare mere magisk, ja?) og så har jeg endda også fået arbejdet lidt. Vi har fået nogle virkelig seje ting hjem til dibbedutten, som jeg har haft optur over at røre ved og tage billeder af.
I morgen stikker jeg dolken i en ny uge, der bl.a. byder på mandag med de to små, en god portion svedning i torturvognen, en længe ventet ansigtsbehandling, kaffe med en særdeles savnet veninde og civiliseret dinner (incl. sjusser) med førnævnte bonusheksemor veninde og selvfølgelig work… og Rob love. Ja ja, kald mig bare real housewife of Nørrebronx. I love it!

Er den ikke fin?

God søndag